Selskaber | L'altro

Selskaber

En middag i festligt lag

Jo flere, jo bedre – os italienere elsker at samle venner og familie omkring mad og vin, og den tradition falder i god jord her i Danmark. På L’Altro bliver middagen ekstra hyggelig når bordene rykkes sammen, og næsten hver uge har vi fornøjelsen af at forkæle mindre eller større selskaber her i Torvegade – anledningerne spænder fra runde fødselsdage og bryllupsreceptioner over jubilæer til en afslappet middag for kollegaerne efter et bestyrelsesmøde. Vores Anti-ristorante har plads til begge dele – se vores to smukke rum samt hvad vi anbefaler under Casa del Padrone og Separate Dining Room.

Casa del Padrone

I januar 2012 åbnede vi et ekstra lokale på førstesalen oppe over restauranten i en gammel lejlighed. Det har udvidet L’Altro med 130 kvm og skabt plads til 50 ekstra spisende gæster, samt til små grupper på op til 12 personer i vores Separate Dining Room.
Førstesalen er blevet døbt ‘Casa del Padrone’, og er forbundet med L’Altro via en stor trappe. Kontakt os via mail eller telefon, eller kom forbi til et uforpligtende besøg, hvis du og din familie eller firma ønsker at besøge os som et selskab – vi lejer gerne hele Casa del Padrone ud, med garanteret god forplejning fra køkken og tjenere.

Separate Dining Room

Private dining for mindre grupper på 6-10 personer får de perfekte, intime rammer i vores Separate Dining Room, der faktisk engang var restaurantenejernes eget soveværelse! Det giver ekstra god stemning, og herinde kan man nyde L’Altros livlige atmosfære uden at blive forstyrret af førstesalens øvrige gæster. Et lille kig ind til Casa del Padrone via et indendørs vindue garanterer dog stadigvæk en god kontakt med restaurantens hyggelige omgivelser. Vores Separate Dining Room benyttes især af mindre familier, der har noget stort at fejre, og firmaer, som holder af at afslutte et møde med vores gode, italienske mad.